Coaching & Rådgivning
Samtaler der gør hverdagen nemmere
Når vores børn er i mistrivsel, så er vi det også, og med de rigtige mentale værktøjer ved hånden er det nemmere at bevare overskud og kunne være til stede.
De værktøjer tilbyder jeg gennem vores samtaler, så du får en nemmere hverdag med børnene.
Jeg har en del mere end 10 års erfaring som forældre og borger i mødet med det kommunale på alle niveauer lige fra: folkeskolen, forvaltningen, byrådet og til borgmesterkontoret, og jeg tilbyder samtaler med forældre til børn der mistrives eller har diagnoser.
Derudover tilbyder jeg også samtaler til dig der ikke har børn, men har brug for et fortroligt og trygt rum til at finde balance i hverdagen.
Fælles for alle er, at den første session er gratis, og her er målet at se om du mener jeg kan hjælpe dig.
Jeg tilbyder derudover også et non profit forløb der hedder Gratitude til Danmarks Veteraner, og det kan du læse mere om under: Pay it forward.
Du kan blot ringe eller sende en mail, hvis du ønsker en tid, og så aftaler vi nærmere.
Jeg glæder mig til at tale med dig.

Coaching & Rådgivning
I vished om, hvor krævende hverdagen kan være, tilbyder jeg samtaler til dig, der ønsker mere klarhed og overskud, og har brug for et fortroligt rum at være i.
Du er måske forælder til et barn i mistrivsel eller med diagnoser, eller blot et menneske, der har brug for mere balance i din hverdag, hvor der er mange ting at håndtere.
Det jeg tilbyder er et fortroligt rum, hvor vi kan vende bekymringer, tanker, problemstillinger og finde en vej igennem dem.
Jeg har gjort mig mange erfaringer, der kommer dig til gode, og jeg er certificeret coach i:
Positiv Psykologi
Neurodiversitet (bl.a. autisme)
ADHD
Neurovidenskab
&
Emotionel Intelligens
Jeg glæder mig til at tale med dig.

Pay it forward
I taknemmelighed over min morfar og mormors handling under besættelsen, tilbyder jeg et Pay it forward forløb, der hedder:
Gratitude.
Forløbet er til Danmarks tidligere udsendte:
Veteraner, nødhjælpsarbejdere og andre der har sat livet på spil for at hjælpe mennesker, og nu er hjemme igen, men kan have udfordringer i deres hverdag.
Jeg har ikke selv været udsendt, men jeg har været værnepligtig hos Slesvigske Fodregiment i Haderslev, og kender livet som soldat, og de stærke bånd der binder kammerater sammen.
Coachingen og rådgivningen er gratis, og vores samtaler løber så lang tid der er behov.
Det, der er vigtigt, er at I får det godt nu, hvor I er hjemme igen.
Jeg glæder mig til at tale med jer.

Gruppe sessioner
Der kan være flere fordele ved at mødes i en gruppesession, og det er forløb der tilbydes og gennemføres ved interesse.